Orddefinitioner er vigtige.
Derfor vælger jeg at bruge nogle linjer på at vise nogle ord, som naturligt er i brug omkring en “kiste” og et “lig” i forbindelse med de eventuelle kirkelige handlinger, som hører til.
Bisættelse.
I forbindelse med forberedelserne til mit foredrag “Om at planlægge sin egen begravelse”, blev jeg noget forvirret over brugen af ordet bisættelse.
Det viser sig nemlig, at når vi bruger ordet, kan det have forskellige betydninger, afhængig af i hvilken sammenhæng.
Det er særligt vigtigt, at når du læser tekster, som jeg har linket direkte til.
Fx tekster klippet fra Martinus Instituts hjemmeside. Fx bruger Martinus udtrykket ” Den fuldkomne bisættelse” i bogen “Bisættelse”.
I kirkelig forstand bruges ordet nemlig typisk om den handling, som går forud for en kremering også kaldet “ligbrænding”.
Læs mere om kremering her.
Begravelse.
Når vi ser ordet begravelse anvendt, så betragter jeg det, som en slags overordnet term for de handlinger i kirken, som har med en “død” at gøre.
Sådan en handling kan være en bisættelse, som beskrevet ovenfor. Men det kan også være en “jordfæstelse“. Udtrykket “jordfæstelse” knyttes til sig den handling, efter hvilken kisten sænkes i jorden.
I forbindelse med begge begreber bruges ordet “jordpåkastelse”. Det er i den forbindelse siges følgende: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.
I forbindelse med bisættelse siges det i kirken, men i forbindelse med jordfæstelse siges det, når kisten er sænket i graven.
For yderligere afklaring af denne sprogforvirring, så vil jeg gerne henvise til dette skriv, som jeg fandt på sproget.dk
Balsamering.
Balsamering er et ord, som vi oftest ser i brug i de mere spirituelle kredse. Særligt i de åndsvidenskabelige kredse. Dog er ordet også brugt i forbindelse transport af lig over landegrænser.
Jeg har uddybet balsamering her.
