Balsamering.
Beskrivelsen af balsamering har ikke noget med Martinus åndsvidenskab at gøre.
Men jeg har valgt at lave en sektion om temaet, fordi Martinus selv ønskede at blive balsameret.
I følge et gammelt cirkulære tilbage fra 1914 gældende følgende.
Cirkulære angående Regler for Indretning og benyttelse af Gravkamre paa Kirkegaarde.
Sektion B.
“3) Ligene skal forinden Hensættelsen være balsamerede paa en efter den stedlige Embedslæges Skøn betryggende Maade og anbragt i hermetisk tillukkede Metalkister, om hvis Tæthed og forsvarlige Tillodning der skal foreligge Attest fra Embedslægen “.
En af de ældste og mest kendte historiske kilde vedrørende balsamering finder i Ebers papyrus materiale. Det er dateret tilbage til 1500 BC.
Lad os dog først lige gennemgår en beskrivelse af, hvad der i grunden sker med kroppen, når “jeget” har trukket sig tilbage.
Martinus har sammenlignet situationen lidt med dette billede her: Når solen lukker og slukker for lyset, så er vores solsystem overladt til os selv.
Det svarer så til at vores “jeg” lukker og slukker. Martinus omtaler, at vi gennem vores “livskraft” eller viljeskraft magnetiserer blodet. “Blodmagnetiseringen” stopper altså.
Tilbage til kroppens fysiske forhold.
Vores hjerte stopper og åndedrættet går i stå. De første celler, som dør er nervecellerne i hjernen. Disse er stærkt afhængig af friske forsyninger.
Vores bindevæv, som består af fibroblaster, kan derimod overleve i dagevis. Muskelcellerne løber tør for deres brændstof, som hedder “ATP” i løbet af 2-3 timer. Så opstår dødsstivheden. Andre celler og vævstyper starter efterfølgende en nedbrydningsproces, som kaldes “autolyse“. Immunsystemet er også gået i stå. Og derved mangler vi jo den naturlige beskyttelse mod de bakterier, som finder i kroppen indre “tragt”. Denne tragt går faktisk fra munden og ned gennem halsen og videre til maven og tramsystemet for at ende i endetarmen. De millioner og atter millioner af bakterier har været i en naturlig balance. Den balance bliver totalt forrykket efter døden, og store horder af bakterier starter nu en nedbrydningsproces. Ole Therkelsen har i en af sine spørgetimer/foredrag brugt udtrykket ” Rovøgler“. Any way, så er det denne “autolyse”, som vi ønsker at hæmme. Det fører os så videre til balsamering.
Hvad gøres ved kroppen, når den bliver balsameret?
Balsamering sker rent praktisk ved, at der bliver indsprøjtet formalin i udvalgte vener. Det bevirker, at proteinerne koagulerer, og forrådnelsen hæmmes.
Således hæmmes bakteriernes “rovdrift” på vores “afsjælede” legeme, hvorved vores mikroindvider sikres mulighed for en for dem naturlig dødsproces.
I fremtiden vil vi være meget klogere i forhold til, hvordan vi bedst kan behandle liget. I skrivende stund findes den mest omfattende viden nok på “The Body Farm“, som det kaldes i folkemunde.
I forhold til balsamering af ens lig, så er det bedemanden, som køre ens lig til rette sted. Typisk et af de større hospitaler i nærheden.
