Mikroindividerne.
Martinus beskriver alle levende væsener i virkeligheden er bestanddele i det væsen, som vi kender som Gud eller Guddommen.
Et levende væsen kaldes også for en livsenhed. Og for livsenheder gælder det, at de lever inde i større livsenheder.
Lad os tage udgangspunkt i vores fysiske menneskekrop. Vi ved, at vi indeholder organer, og disse organer består af celler.
Vi ved også, at vi liver på den livsenhed, som vi kalder jorden. Denne lever så i en større enhed, som vi kalder solsystemet, der igen lever i en galakse.
En livsenhed er altså en væsen. Dette væsen består af tre “sider” eller elementer om man vil. Vi siger, at det levende væsen er et treenigt princip.
Martinus symboliserer disse med X1, X2 og X3.
X1 symboliserer vores “JEG”.
X2 symboliserer vores “Skabe- og oplevelsesevne”.
X3 symboliserer det skabte noget.
Tager vi udgangspunkt i vores fysiske krop, så vil de levende væsener, som lever inde i kroppen tilhører “Mikrokosmos”.
Andre mennesker, dyr og planter med mere vil være “Mellemkosmos”.
Jorden, solsystemet og galaksen vil være vores “Makrokosmos”.
Martinus har taget et symbol, som meget enkelt viser det. Det hedder “Livsenhedsprincippet”.
Du finder grundigere forklaring på symbolet ved at klikke på det.
Symbolet er bragt med tilladelse fra Martinus Institut.
SYMBOL NR. 7 – LIVSENHEDSPRINCIPPET
Det centrale her er, altså, at der i vores fysiske krop er masser af liv. Og når vi så “dør”, så er der stadig liv inde i vores efterladte krop.
Det er altså levende væsener, som lever videre, selvom “sjælen, ånden eller “jeget” har forladt vores fysiske plan.
Disse levende væsener, som er tilbage, primært i form af vores organiske materiale, vil stille og roligt gå deres “dø” i møde.
Mens vi stadig var i “live”, så beskyttede vores immunforsvar vores celler mod at blive angrebet af nedbrydende bakterier.
Disse bakterier lever deres liv i det slags rør. Dette rør strækker sig munden til endetarmen. Lær dette system bedre at kende ved at klikke på billedet herunder.
Overfladen af dette rør er beskyttet med et lag af slimhinder. Se mere om disse her.
Går der hul på disse slimhinder, så bakterier fx strømmer ind i blodbane, ja, så kan det være ganske dødeligt. Vi taler her om “blodforgiftning”.
Sker det, mens vi er i live, så må vi have en omgang med antibiotika hurtigst muligt.
Hvis du gerne vil have en uddybende forklaring på, hvad der ellers sker kropsligt i forbindelse med døden, så giver denne artikel her et godt overblik.
Tilbage til, hvad vi kan gøre for at beskytte kroppen mod disse bakterielle “angreb”, som ellers vil igangsætte nedbrydningen af det organiske materiel.
I virkeligheden handler det om at forsinke forrådnelsesprocessen, således, at mikroindividerne får mulighed for at “opleve” en naturlig død.
Det er her, at balsamering kommer ind i billedet.
